Startside
Hovedsetup
Pumper
Fadølsanlæg
Vaskemaskine
Vaskemaskine v2

 

Hovedsetup

Mit hovedsetup består af tre 90 liters tønder i rustfrit stål. Til venstre varmtvandstønden, i midten mæsketønden og til højre kogetønden. Hvad deres oprindelige funktion var, ved jeg ikke, men det var trykbeholdere. De er blevet fabrikeret sammen med en ven, der til daglig arbejder med rustfri materialer. Jeg fortalte, hvor de forskellige ting skulle monteres, sammen skar og borede vi, og han svejsede. De specielle dele har han skaffet.

Normalt brygger jeg 50 liter ad gangen, som passer fint til mine 30 liters gærtanke. Jeg kan dog gå op til 75 liter, men kan så ikke gennemføre kogningen af den fulde mængde, og må i stedet tilføre vand under kogningen.

De tre brygtønder

Til venstre er det varmtvandstønden, i midten mæsketønden og til højre kogetønden.

Mæskning

I dette setup med slanger er mæskningen i gang. I mæsketønden recirkuleres urten, mens sparge-vandet opvarmes og recirkuleres i varmtvandstønden.

Lautering/sparge

I dette setup sies urten fra masken i mæsketønden over i kogetønden til højre. Samtidig sparges med varmt vand fra varmtvandstønden til venstre oveni mæsken i mæsketønden i midten.

Udtag i bunden

Alle tønder har udtag i bunden, og er via et 1" rør ført ud i fronten.

Udtag

Udtagene ender i en butterflyventil, og har flanger til en triclamp-kobling.

Ventil og kobling

Et billede af buterflyventil og triclamp-kobling før montering.

Ventil og clamp

Butterflyventil og triclamp-kobling i adskilt stand.

Ventil

Nærbillede af butterflyventilens indre.

Triclamp-koblinger

Her et Triclamp-koblingen monteret med slangen til pumpen.

Sigteglas

Varmtvandstønde og kogetønde er monteret med sigteglas. To 90 graders rørbøjninger er monteret, og en silikoneslange forbinder dem.

Sigteglas og skala

Bag sigteglassene sidder måleskalaen. Den er udskrevet på almindelig papir på en printer, og limet på et stykke alu-liste.

Mæsketønde

Bunden i alle tønderne er buede, så den falske bund kan hvile på kanterne og dermed danne det nødvendige frie rum nedenunder.

Falsk bund

Den falske bund er lavet af to stykker hulplade med 2 mm huller, der er svejset sammen, og skåret rund. Et håndtag er monteret til sidst.

 

Startside | Hovedsetup | Pumper | Fadølsanlæg | Vaskemaskine | Vaskemaskine v2

Denne side blev sidst opdateret 22. juli 2013